Historien

Tæt på byen i landlige omgivelser og med en storslået udsigt over Gudenådalen blev der i 1984 mulighed for at købe en grund med en formidabel beliggenhed.

Her blev andelsboligforeningerne Ådalen 85 og Ådalen 86 bygget side om side.

Arkitekt Peter Krogh tegnede den utraditionelle bygning, som dels var inspireret af Andelsboligforeningen

Drivhuset og dels bestemt af selve grundens udformning og dels af beliggenheden.

Ådalen 86 bliver løbende renoveret.


Om os

Beboersammensætningen byder på stor divergens. Vi består af børnefamilier, par og enlige. Nogle er på arbejdsmarkedet og andre er pensionister.

Alderen spænder PT fra 0 til + 70 år.


Vores interesser og holdninger er meget forskellige.

Det der binder os sammen er lysten til at bo i et fællesskab med fællesspisning i skønne omgivelser.


En gang om måneden holder vi et fællesmøde, hvor vi drøfter stort og småt. Vi finder på demokratisk vis "en fælles vej at gå" for at vores bofællesskab fungerer og fortsat er et godt sted at bo.


Vi bor i hver vores andel med eget køkken, hvor man kan lukke sin dør og være privat

.

I vores fælleshus mødes vi om aftenen til dagens vigtigste måltid. Der er også blevet holdt en del fester her, og beboerne kan reservere fælleshuset til private arrangementer.


Vi har fælles vaskerum og fælles overdækket tørreplads.

Vi har to gæsteværelser ved siden af fælleshuset, som kan reserveres af beboerne.

Udover disse har vi to ungdomsværelser, som hovedsageligt udlejes til fællesskabets unge, der flytter hjemmefra for første gang.

I kælderen har vi et dejligt værksted med plads til at bygge og nørde med projekter.


Udenfor har vi en dejlig fælleshave med træer, bærbuske, gynger, legehus, hyggekroge og en masse blomster.

Svejstrup bæk går langs vores grund mod vest og her kan børnene bruge mange timer på leg.