Beskrivelse af bygningen:

Der er 15 boliger som er knyttet sammen af en glasoverdækket gade med et stort torv i midten.

Ud over boligerne er der ungdoms- og gæsteværelser, fælles storkøkken og spisesal samt et fælles værksted.

I forbindelse med boligerne er der fælles parkeringsplads og stor fælles terrasse med adgang til parklignende fælleshave, hvor Svejstrup Bæk fungerer som skel mod Hornbæk Enge.

Fælleshaven støder op til en af de mange naturstier, der fører til Gudenåen. Her er derfor rig mulighed for skønne gå-, løbe- eller cykelture direkte fra haven.

Boligerne er unikt indrettet i flere plan. Der kan være forskel både i m2 og indretningen af boligerne. Der er på nogen store boliger bygget ekstra værelse eller inddraget tagterrasse til ekstraværelse. Det vil fremgå i beskrivelsen af indretning ved overtagelse af andel.


Indretning af stor og mellem andel.

De store og mellem boliger er indrettet på 5 forskudte plan.

Fra den fælles overdækkede gade træder man ind i køkkenet på 1. plan, hvor der er åben forbindelse til 2. plan med spisestue eller et værelse (i nogle boliger er der 2 værelser i stedet) samt udgang til terrasse.

På 3. plan er der repos med fransk altan samt adgang til badeværelse. (I nogle boliger er der udvidet med et ekstra værelse på plan 3)

Den luftige trappe fortsætter til 4. plan, hvor der er opholdsstue med loft til kip. Derudover er der et værelse som ligeledes har loft til kip.

På det øverste 5. plan, som er i åben forbindelse med opholdsstuen, er der adgang til egen tagterrasse med en fantastisk udsigt over Gudenådalen. I nogle boliger er tagterrassen inddraget til ekstraværelse.


Indretning lille andel

De små andele vender mod syd og er opført i 2 forskudte plan.

Fra den glasoverdækkede gade træder man ind på øverste plan. Her ligger der et køkken med spiseplads, et værelse samt badeværelse. Flere af andelene har indrettet værelset med hems.

Fra køkkenet går der en trappe ned til stuen samt endnu et værelse. Stuen har udsigt til fælleshaven og herfra er der adgang til en sydvendt terrasse.

Prisfastsættelse

Prisen for andelsboligen fastsættes en gang årligt på generalforsamling i April måned.


Grundpris:

Beskrivelse

                 Størrelse

                 Pris

(fastsat på generalforsamling April 2024)

Lille andel

                 64 m2

            573.605 kr.

Mellem andel

                 96 m2

              856.127 kr.

Stor andel

                103 m2

             920.336 kr.

Pris for forbedringer :

Badeværelse: Max. 60.000 kr. afskrives over 10 årig periode.

Køkken: Max. 60.000 kr./afskrives over en 10 årig periode

Pris for tilbygning:

Hvis andelen har fået en tilbygning (ekstra værelse-r) tilægges dennes pris til grundprisen. Tilbygninger afskrives ikke